Rapport
Slip de offentlige ledere løs
Særnummer af Mandag Morgen
- Del rapport
- Relateret læsestof
- 23.02.2009
Logg deg inn øverst til høyre på siden, eller bestill abonnement her.
Hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence og skabe grundlaget for fornyet økonomisk vækst, er der ingen vej uden om den offentlige sektor. Veldrevne, effektive og stærkt ledede offentlige institutioner har været med til at give Danmark en fornem placering som verdens tredjemest konkurrencedygtige nation – i alt fald hvis man skal tro ranglisten i Global Competitiveness Report.
Vi har verdens bedst drevne offentlige sektor, og bringes private danske virksomheders innovationskraft og iværksætterdrift også i verdensklasse, kan vi meget vel overtage USAs status som verdens mest konkurrencedygtige land.
Men Danmark kan ikke hvile på laurbærrene. I de næste 5-8 år går næsten halvdelen af alle offentlige ledere – cirka 19.000 – på efterløn eller pension. Og borgernes forventninger til den offentlige service stiger. Det vil sætte den offentlige sektor under hårdt krydspres i de kommende år. Mere end nogensinde før er der behov for at skabe et stærkt lederskab i den offentlige sektor. Lederne skal slippes løs, ledelsesmodellen skal fornyes og organisationsformerne skal nytænkes.
Regeringens stort anlagte kvalitetsreform forsøgte i sin tid at råde bod på noget af problemet, men mange af de over 180 initiativer er blevet udvandet. Og den fundamentale arbejdsmarkedsreform, der kunne have løst rekrutteringsproblemet ved at fjerne f.eks. efterlønnen, er af politiske årsager ikke blevet gennemført. Derfor øges presset på den offentlige sektor, og kravet om innovation og fornyelse er større end nogensinde.
I dette særnummer om offentlig ledelse har Mandag Morgen sat sig for at finde nogle af løsningerne på udfordringerne. Danmarks offentlige sektor, der har 800.000 medarbejdere i mere end 15.000 institutioner, kan godt drives mere effektivt, og overflødige dokumentations- og målekrav kan spares væk. Fra departementer til kommunerne kan man klare sig med færre ledelseslag og en slankere beslutningsgang. Og teamwork, selvledelse og netværksorganisering med større brugerinddragelse kan frigøre energi og ressourcer til at løse de fælles opgaver. Lean-processer kan også bidrage til at forbedre kvaliteten af den offentlige service, hvis de vel at mærke er velstyrede og tilpasset den offentlige sektors virkelighed.
-
Slip de offentlige ledere løs
For ekstra eksemplar til abonnenter
Ekskl. moms
100,-
-
Slip de offentlige ledere løs
For ikke-abonnenter
Ekskl. moms
150,-